Second Nature er ny cool jazz

Den ultra cool kvartet spiller primært numre komponeret af bassisten Peter Williams, hvis originale kompositioner har rødder i blandt andet cool, latin og bebop.

Bas: Peter Williams’ swingende grooves og melodiske temaer udspringer af en baggrund som selvlært og eftertænksom livskunstner – på cykel i alperne, i cirkus og som bassist i Paul Harrison Band.

Klaver: Robert Jønssons legende latin kombineret med skæve toner og rytmer kulminerer i et energisk udtryk.

Trommer: Mikkel Uth Ovesen er rejsende buddhist, der i sit spil er allestedsnærværende og uforudsigelig i et uudtømmeligt katalog af rytmiske udfald.

Saxofon: Adrian Strømberg er kvartettens garant for et klart melodisk udtryk, der ikke sjældent leder tankerne hen på umiskendelig bebop.

Tilsammen skaber de 4 musikere det ægte og grundlæggende karakteristika for jazz – swing og groove, men tilsat deres helt egen og melodiske stemme.